Metode

Jens Christian vil på disse sider samle de forskellige teorier og metoder, der ligger til grund for det praktiske i hans rolle som rådgiver, sparringspartner, coach, mentor eller konsulent – alt efter hvilken term, der passer til situationen. Hvorfor synes han, det er så vigtigt at stille spørgsmål?

Den teoretiske baggrund tager udgangspunkt i historisk metode: at stille spørgsmål til kilderne, som han lærte på universitetet. Hvad kan kilderne fortælle os – og vil vi kunne få andet at vide ved at stille andre spørgsmål? Og ændrer svarerne sig over tid ved at stille samme spørgsmål året efter?

Hvad er det?

Nysgerrigheden for at stille spørgsmål, stammer fra den historiske quiz på DR med journalist og forfatter Piet van Deurs som vært “Hvad er det?”, hvor 2 hold af arkæologer og etnografer dystede om at finde frem til TID, STED og ANVENDELSE på historiske genstande. Ved den undersøgende metode og deres generelle viden, kunne de langsomt nærme sig svarene – måske med uddybende spørgsmål. Jens Christian elskede at følge deres ræsonnementer, når de fandt frem til svarene – så imponerende!

Programmerne løb fra 1980 til 1993. Log ind på DR og se programmerne: https://www.dr.dk/drtv/se/hvad-er-det_-christiansborg-slot_531957

Historisk metode

Historisk metode er fremgangsmåden, man anvender for at nå til en videnskabelig erkendelse af fortidens menneskeliv og det levede liv, og var et fag, Jens Christian havde som del af hans BA i historie på Københavns Universitet.

Det er den enkelte historiker, der må afdække, hvilket historiesyn og historieforståelse, vedkommende lægger til grund for analysen og vurderingerne – de såkaldte briller, hvormed man beskuer kilder og de efterladenskaber, vores verden stiller til rådighed for udforskning. Historikeren er den aktive, der stiller spørgsmålene til de efterladte kilder. Populært sagt, så er historien død – den er ligeglad. Det er os , der gør historien og det levede liv interessant – ved, at vi stiller spørgsmål og formidler fortællingerne i dag.

Historien er den samme – den ændrer sig ikke. Vikingetiden, kolonitiden og 2. verdenskrig er de samme perioder, men ved at vi stiller andre spørgsmål og forholder os til, at vi ser på de perioder fra nutiden gør, at spørgsmålene og svarene bliver anderledes. Vi kan ikke ændre historien kun synet på den. Kigger vi f.eks. i historiebøger, der blev brugt til undervisning i 1960’erne får vi et andet billede af de perioder, end vi ville have i dag. I 1960’erne havde de ikke internet, tiden og verdensordenen var anderledes – og perspektivet og synet var anderledes, styreformene i verden var også anderledes end i dag.

Hermeneutik – og nye syn på levet liv

Vi er som mennesker og verden i konstant udvikling – evolution om man vil – så derfor ser vi også verden på andre måder i dag end for 10, 30 eller 50 år siden. Historien har som sagt ikke ændret sig, men det har vi. Vores perception eller opfattelse af verden og det levede liv ændrer sig konstant. Det er den hermeneutiske spiral. Vi betragter verden fra en ny og erfaringsbaseret ændret horisontlinje. Vores opfattelse af en situation har ændret sig, fordi vi har ændret os som mennesker. Vi påvirkes og formes af den tid, vi lever i – og derfor tilegner vi os nye og ændrede syn på det erfarne. Vores hukommelse påvirkes af vores eget levede liv – og vi husker ting på andre måder, end vi har gjort før.

Vores erfaringer er ikke de samme, selv om det er samme oplevelse, vi taler om. Det kommer f.eks. til udtryk, når vi har set samme forestilling eller udstilling. Bagefter taler vi om oplevelsen – og den var i hvertfald ikke identisk. Det skal den heller ikke være, for hvert menneske har sin egen forhistorie og eget erfaret liv med sig, der gør, at vedkommende ser ting på sin helt egen måde. Med andre ord, så tager vi hver i sær vores egne briller på og ser oplevelsen gennem dem.

For at omsætte alt dette til den kunstneriske praksis og metode, Jens Christian opererer inden for, så fortæller det, at man hele tiden skal genbesøge projektbeskrivelser og måder at beskrive sin kunst på. For ja, den måde man så og kunne beskrive den på for et år siden (ved sidste ansøgningsfrist) er ikke den samme som nu. Måske er det samme ide – men i løbet af det år, der er gået, har man som menneske gennemlevet ting og samlet nye erfaringer, der gør, at man ser på sin kunst på en ny måde – og derfor skal der laves en ny projektbeskrive. Smid den gamle væk – og start forfra.

Dén præmis – og de muligheder, det giver, er det, Jens Christian funderer sin metode og spørgsmål på. Han vil altid kigge efter hvilken horsont-linje eller udgangspunkt, den enkelte kunstner har på det givne tidspunkt – og svarene på spørgsmålene Hvad, Hvorfor og Hvordan vil være anderledes et år senere.

DISPUK, klarhed og nuancer på spørgsmål

Jens Christian har i to omgange taget et-årige efteruddannelser hos DISPUK (Dansk Institut for Supervision, Personaleudvikling, Undevisning og Konsultation). Første forløb (2019-20) var under hans ansættelse hos Performing Arts Platform i Aarhus og var i Narrativ coaching og vejledning og den anden var som selvstændig i 2023 i Narrativ grunduddannelse i samtalepraksis.

Begge forløb har været skelsættende oplevelser, der har bygget oven på eksisterende viden.
Jens Christian havde tidligere afsøgt markedet for efteruddannelse inden for coaching og mentoring – men under samtaler med tidligere konsulent ved Aarhus Kommune Pia Burchardt, blev DISPUK og det narrative bragt på bane, fordi hun selv havde taget lederuddannelse dér.

Den grundlæggende præmis i det narrative perspektiv er, at mennesker skaber mening i deres eget liv gennem de historier (narrativer), der fortælles om dem. Problemet er problemet, hvilket vil sige, at personen aldrig er problemet; problemet er eksternt og adskilt fra mennesket (eksternalisering – spørge med “hvornår overtager “Angsten” dig? frem for at sige “jeg har angst”) – og der findes ikke én objektiv sandhed om et liv, men derimod utallige alternative historier, som kan trækkes frem for at skabe nye handlemuligheder – eller nye narrativer.

Metoderne, der anvendes inden for narrativ praksis er primært spørgsmål. Der kan altid stilles nye spørgsmål ud fra de informationer, der er kommet frem. Man kan altid spørge: Er der mere? Er der noget, du ikke har været inde på?

Nogle af de metoder og tilgange, Jens Christian har lært og været glad for er f.eks. genforfatning (re-membering) – at genbesøge og finde oversete begivenheder og ting i vores historie, vi har glemt. F.eks. hvordan en person har haft betydning i vores liv. Jens Christian har i undervisningen oplevet at fortælle om sin farmor og hendes betydningning i hans liv ved at have taget ham med på kirkegården som barn og fortalt om de afdøde menneskers levede liv (repræsenteret ved deres gravstene).

Anna Wintour: Masterclass

En af de personer, der har påvirket Jens Christian og givet ham input til sit eget lederskab som selvstændig er den tidligere chefredaktør på amerikansk VOGUE Anna Wintour. Flere har rigtig mange meninger om hende – og han skal ikke dømme hendes personalemæssige lederstil men alene forholde sig til den kreative lederstil, hun præsenterer dels i de to dokumentarer September Issue fra 2009 samt The First Monday in May fra 2016 og dels via interview til serien Masterclass (online serie med over 200 videoer med ledende personer inden for mode, forretning, kogekunst, fotografi, skuespil, musik og sport).

Alene traileren til hendes Masterclass (som samlet varer 2,5 timer) har givet Jens Christian nogle fantastiske ord med på vejen, som han ofte går tilbage til. Her er link til traileren.

Ledelsesgrundlag

I forbindelse med efteruddannelse hos DISPUK i Narrativ coaching og vejledning (2019-20), Narrativ grunduddannelse i samtalepraksis (2023) samt efterfølgende læsning af Allan Holmgrens bøger om ledelse og organisationsarbejde har Jens Christian arbejdet med at udarbejdet sit eget ledelsesgrundlag.

Ledelsesgrundlaget skal ses som et forsøg på at definere samt agere i rollen som administrator, rådgiver og sparringspartner for de kunstnere, han arbejder for. Han er ikke leder over for disse kunstnere, men deres nære samarbejdspartner; og det er en rolle, der hele tiden er i bevægelse. Som han skriver til sidst under egne værdier, så hviler han i sin rolle som administrator og rådgiver, men håber aldrig han bliver færdig med at udvikle den.
Læs mere om det her.