NB8 Nordic Circle

NB8 Nordic Circle var et mentorpram til kapacitets- og netværksopbygning for danseproducenter inden for det frie felt i de nordiske og baltiske lande og områder i perioden 2021-2024. Målet var at styrke infrastrukturen inden for management, produktion og distribution af moderne dans i disse områder samt at hjælpe branchen til at komme sig over corona-pandemien.

NB8 Nordic Circle var et fælles initiativ fra 5 organisationer i Finland, Norge, Sverige, Island og Danmark med 6 associerede partnere i de øvrige nordiske og baltiske lande og områder, således at alle områder og lande var repræsenteret i projektet. Det var JC Copenhagen og Jens Christian Jensen, der var den danske partner i projektet. Projektet blev bl.a. støttet af Nordisk Kulturkontakt, Nordisk Kulturfond samt Statens Kunstfond.

Vi afleverede og fik godkendt vores endelige rapport, som kan læses her.

Partnere

Partnerorganisationerne var Arts Management Helsinki, SITE Sweden, JC Copenhagen, Performing Arts Hub Norway og Dansverkstæðið.

De associerede partnere i de baltiske lande var New Theatre Institute of Latvia, Plartforma Lithuania, Estonian Dance Agency. Associerede partnere i de andre nordiske lande/områder var: Qiajuk Studios, Grønland; Nordens Hus på Færøerne; Nordiske institut på Åland (NIPÅ).

Mentorprogrammet bestod af 2 cyklusser af hver et års varighed med open call for mentees fra alle nordiske og baltiske lande og områder. Udvælgelsen af mentees samt rekruttering af mentorer fra et andet nordisk/baltisk land på baggrund af valget af mentees, blev foretaget af de enkelte partnere i programmet.

2. cyklus: April 2023 – marts 2024

Vi afholdt kick-off på kursusstedet Calliola i Finland 18. – 21. april 2023, hvor vores svenske coach Holger Bjørklund det første døgn faciliterede arbejde med de 8 mentorer, hvorefter de 8 mentees ankom. Alle var sammen fra onsdag til fredag med Holger som facilitator.

De 8 mentee/mentor-par var:
Mirkka Malkola (FI) – Kasper Egelund (DK)
Evelyn Raudsepp (EE) – Olöf Ingolfdottir (IS)
Thea Thori Kogstad (NO) – Katja Kirsi (FI)
Lena Yngvesson (SE) – Bek Berger (LV)
Heba Eir Kjeld (IS) – Tora de Zwart Rørholt (NO)
Maja Bonde Holtze (DK) – Anne Cecilie Bordin Larsen (NO)
Patricija Kolate (LV) – Tina Eriksson Frederiksson (SE)
Anders Engebretsen (NO) – Ann-Jette Caron (DK)

De 8 par arbejdede sammen et år (både fysisk og virtuelt) – og alle mødtes igen til wrap-up fysisk på Calliola i Finland i marts 2024.

1. cyklus: September 2022 – august 2023

Der var kick-off internat på Calliola i Finland for første del af mentorporgrammet 13. – 16. september 2022, hvor de 8 par af mentees og mentorer mødtes for første gang.


De 8 mentees og deres mentorer var følgende:
Elina Aholainen (FI) – Sigrid Aakvik (DK)
Kara Hergils (IS) – Annika Ostwald (S)
Emilija Rimasauskiene (LT) – Emmy Astbury (S)
Minna-Triin Kohv (ET) – Isabel Gonzalez (FI)
Julianna Vidarsdottir (S) – Ragnheidur Skuladottir (IS)
Vár Bech Árting (FO)- Anne Holck Ekenes (N)
Ina Locmele (LV) – Marinella Jaskari (FI)
Maija Pavlova (LV) – Elina Ruoho-Kurola (FI)

De 8 arbejdede det næste år – og der var afsluttende internat i august 2023.



Projektet var støttet af Nordisk Kulturkontakt, Nordisk Kulturfond,  The Ministry of Education and Culture Finland, Kulturrådet i Sverige samt Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst.


Nordic Circle of Artistic Management 2016 – 18

Under sin tidligere ansættelse i Projektcentret i Dansehallerne (2011-2018) var Jens Christian Jensen sammen med en række nordiske samarbejdspartnere initiativtager til det nordiske mentor- og workshopprogram for producenter og selvproducerende koreografer, Nordic Circle of Artistic Management med støtte fra bl.a. Nordisk Kulturfond, Nordisk Kulturkontakt samt Statens Kunstfond. Projektet udsprang af keðja’s Mentoring Scheeme samt et nordisk/baltisk producentnetværk, som SITE Sweden og Projektcentret i Dansehallerne havde i 2012-13.

De 5 partnere i projektet Nordic Circle 2016-18 var SITE Sweden (projektledere), Dance Atelier Island, Danse- og teatersentrum Norge, Arts Management Helsinki samt Projektcentret i Dansehallerne.

Programmet bestod af 2 cyklusser af hver et års varighed med mentorprogram, hvor mentees via open call ansøgte, og de 5 partnere udvalgte 8 mentees og matchede dem med en mentor fra et andet nordisk eller baltisk land. Hvert år blev påbegyndt og afsluttet med 2 døgn på et kursussted på en stockholmsk skærgårdsø, hvor alle 8 mentees, mentorer og partnere deltog, og en svensk coach stod for afvikling og undervisning. Der blev på den måde et samlet kollektivt afsæt for et års mentoring samt efterfølgende afslutning, erfaringsudveksling og evaluering.


De 8 mentee/mentor-par i 2016-17 var følgende:

Anna Karlander (SE) – Marinella Jaskari (FI)
Josefin Lindberg (SE) – Sanna Myllylahti (FI)
Jarkko Partanen (FI) – Hooman Sharifi (NO)
Katri Kekäläinen (FI) – Gunn Hernes (NO)
Marie Schulz (DK) – Kirre Arneberg (NO)
Eva Steen Nordhagen (DK) – Magnus Nordberg (SE)
Katrín Gunnarsdóttir (IS) – Peter Svenzon (SE)
Magnus Eide Myhr (NO) – Lene Bang (DK)


De 8 mentee/mentor-par i 2017-18 var følgende:

Steinunn Ketilsdottir (IS) – Susanne Danig (DK)
Tone Martine Kittelsen (NO) – Eva Broberg (SE)
Sonya Lindfors (FI) – Melika Melouani Melani (SE)
Carlos Calvo (DK) – Pirjetta Mulari (FI)
Maiken Bruun Aamodt (DK) – Annika Ostwald (NO/SE)
Anna Cederberg (SE) – Kerstin Schroth (DE)
Lina Dahlgren (SE) – Pernille Møller Taasinge (DK)
Jarkko Partanen (FI) – Sunniva Teine (NO)

Scroll to Top