Etablering af teaterforening

Alle kompagnier og kunstnere, JC Copenhagen og Jens Christian arbejder sammen med er organiseret som teaterforeninger, og herunder vil han gennemgå alle de forskellige aspekter omkring etablering af netop teaterforeninger.

Alt ændrer sig, og det gør regler og lovgivning også. Derfor er det vigtigt, at sikre, at man gør det rigtige, når man vil oprette en teaterforening. Det der deles her, er egne erfaringer – og har ikke været ude i alle afkroge af det at have en teaterforening. Har du kommentarer eller spørgsmål er du meget velkommen til at tage kontakt.

Denne side er baseret på et webinar, Jens Christian afholdt for Performing Arts Platform og Udviklingsplatformen for Scenekunst den 25. oktober 2022. Webinaret ligger på video og den tilhørende power point-præsentation kan ses her – men siden 2022 er sket flere ændringer, så der vil være uaktuelle informationer.

Link til video fra webinaret
Link til den oprindelige power point-præsentation.

Generelt om organisering – CPR eller CVR

Det er som udgangspunkt ikke nødvendigt at have en teaterforening eller et CVR-nummer for at kunne søge penge hos Statens Kunstfond. Man kan godt søge i sit eget CPR-nummer – men man skal være meget opmærksom på, at man som privat person får oplyst beløbet på sin egen selvangivelse – og skal derfor også selv opgive udgifter for ikke at blive beskattet af beløbet. Derudover kræver Skat, at man betaler AM-bidrag på 8% af beløbet inden man kan fratrække udgifter.

Man kan ikke længere søge i sit CPR-nummer hos Statens Kunstfond og så få beløbet overflyttet til administration i et CVR-nummer hos en anden administrerende enhed. Ansøger er juridisk forpligtet. Søger man private fonde eller kommuner og regioner, stiller flere krav om at man har CVR-nummer i stedet for CPR-nummer – og hos nogle stiller de endvidere krav om, at man skal være forening eller institution (og det er ikke nok at være enkeltmandsvirksomhed).

Det kan derfor være godt at have sin egen teaterforening, således at man ikke blander sin privatøkonomi sammen med sine tilskud og sit kunstneriske virke.

Typer af organiseringer i Danmark

Der findes flere forskellige typer af måder at organisere sig på i Danmark. Man kan  få A- eller B-indkomst på sit CPR nummer, som beskattes og man har mulighed for at optjene dagpengeret.

Derudover kan man etablere sig som et personligt ejet firma, f.eks. enkeltmandsvirksomhed, PMV (personlig mindre virksomhed) og interessentskab (I/S). I alle tilfælde vil det personligt ejede firma være knyttet op på den enkeltes CPR-nummer. Al indkomst (bl.a. tilskud fra Statens Kunstfond) vil blive registreret på det CVR-nummer og alle udgifter skal bogføres på projektet og samme CVR-nummer.

Jens Christians eget private firma JC Copenhagen er netop et personligt ejet firma – men alle kunstnere og kompagnier, er etableret som teaterforeninger (enkelte dog som personligt ejet firma).

Her er link til virksomhedsguiden, der fortæller om de forskelllige former. 

Oprettelse af teaterforening, hvorfor?

Ved at oprette en teaterforening undgår man beskatning og oplysning af indtægt tæt på sit CPR-nummer, og man sikrer, at det hele sker en armslængde væk fra personen og privatadressen – og man kan opretholde et professionelt arbejdsliv.

Man kan ansætte administrator/bogholder til at lave regnskab og have tilknyttet revisor, hvis det kræves af f.eks. Statens Kunstfond (ved bevillinger over 500.000 kr.).

Man kan sikre professionel bogføring, lave regnskab med indtægter og udgifter samt momsregnskab og afrapportere til diverse myndigheder.

Man kan sikre et professionelt virke for sit kunstnerskab med en organisering med navn, bestyrelse, vedtægter, generalforsamling – og evt. være medlem af Dansk Scenekunst. Mulighed for at samles som branche og som arbejdsgivere.

Teaterforening, bestyrelse

En del af at etablere sit kunstnerskab som en teaterforening, er at have en bestyrelse. Det er med til at professionalisere kunstnerskabet ved at have personer rundt om en, der kan være sparringspartnere og “ambassadører”. Det kan være strategiske partnere, som man ikke nødvendigvis samarbejder med – og man kan vælge personer til bestyrelsen fra lignende institutioner, foreninger og andre brancher, f.eks. musik, museumsverdenen, erhvervslivet.

Man kan vælge at have 3-5 medlemmer i en bestyrelsen – og hvis der er et lige antal, så sørge for at give forpersonen dobbelt stemme (indskrevet i vedtægterne: Ved stemmelighed tæller forpersonens stemme dobbelt).

Sørg for at lade bestyrelsen være en armslængde væk fra den kunstneriske produktion – altså ikke selv sidde i bestyrelsen – eller have nære kolleger eller venner til det. Derimod vælge nogen, man “ser op til” – og som har en viden, man kan anvende – og vælge nogen, der kender til ens arbejde. Et trygt modspil!

Teaterforening, organisering

En teaterforening er opbygget på principperne af frivillige foreninger (og rygraden i det frivillige Danmark) – derfor er der nogle ting, man skal forlige sig med – men som jeg mener er med til at professionalisere kunstnerskabet.

Der skal være generalforsamling én gang om året, passende i efteråret, hvis man har regnskab, der følger teatersæsonen. Ifølge reglerne, skal der være medlemmer i foreningen, som skal registreres og gemmen i et excel-ark og der skal skrives vedtægter med klart mål samt sikring af kunstnerisk leder. Der skal afholdes et antal bestyrelsesmøder.

Den kunstneriske leder er formelt ansat af bestyrelsen, hvilket de øvrige ansatte også er.

Organisatorisk oprettes teaterforeningen som en almindelig forening.

Læs mere her hos virksomhedsguiden under Erhvervsstyrelsen om oprettelse af foreninger.

Vedtægter

Alle foreninger skal have vedtægter, men det er også det dokument, der sikrer både foreningen og den kunstneriske leder.

Foreningens adresse skal være et andet sted end hos den kunstneriske leder, og man skal sikre enkelt formål – samt evt. sikre skattefritagelse jfr. §3, stk. 1., nr. 21 i Skattelovgivningen (læs om det længere nede).

I vedtægterne beskrives medlemmer og bestyrelse og at bestyrelsen tegnes af forpersonen, der kan udstede prokura (fuldmagt til andre – praktisk i forhold til bank og MitID). Bestyrelsen ansætter den kunstneriske leder, og det beskrives, at generalforsamlingen er højeste myndighed, som får forelagt regnskab, beretning, budget – og vælger medlemmer til bestyrelsen.

Jens Christian lavede sammen med Performing Arts Platform forslag til vedtægter, hvor der blev taget højde for de forskellige ting – men alt ændres, og der kan være ting, man særligt skal tage højde for i netop sin egen teaterforening.

Her er link til word-dokument, med forslag til standardvedtægter.
Her er link til Lov om Scenekunst

Oprettelse af teaterforening, how to…

Her er et erfaringsbaseret flow for rækkefølgen af de ting, man skal igennem ved oprettelse af en teaterforening. Det tager tid – bare registreringen/godkendelsen hos virk.dk og oprettelse af bankkonto kan tage lang tid. Beregn 2-3 måneder for hele forløbet – så start ikke på det 14 dage før en ansøgningsfrist!

1. Samle medlemmer og bestyrelse.
2. Udforme vedtægter – og sikre adresse for forening.
3. indkalde til stiftende generalforsamling.
   Sikre varsling jfr. vedtægterne. Vedtage vedtægter, afholde bestyrelsesmøde (konstituering). Sikre underskrevne vedtægter og referater (til virk.dk).
4. Registrering på virk.dk – og få CVR-nummer.
   Der skal uploades referater fra generalforsamling og konstitueret bestyrelsesmøde samt vedtægter. Oprettelsen på virk.dk sker via en persons private CPR-nummer (MitID), som er anmelder af foreningen. Kan være administrator eller forperson.
   Ekspeditionstid kan være 2-4 uger.
5. MitID Erhverv.
   Efter registrering hos virk.dk oprettes MitID Erhverv, hvor der kan gives rettigheder til andre personer, f.eks. adgang til portal hos Slots- og Kulturstyrelsen, adgang til Skat og andre offentlige systemer.
6. Oprettelse af bankkonto.
   Med registreringen hos Erhvervsstyrelsen, kan man få oprettet bankkonto. Det er lidt af en jungle – men et tip er at få den oprettet i den bank, forpersonen anvender privat (kundekendskab). Banken skal have alle dokumenter, og man skal udfylde en række blanketter (også for at imødegå hvidvask osv.). Banken kan udstede hævekort til kontoen, og sikrer at f.eks. administrator har adgang til kontoen (måske som den eneste – og alene).
7. Oprettelse af konto hos løn-system, f.eks. hos Danløn.
8. Oprettelse af bogføringssystem – f.eks. hos Visma E-conomic.
   Her er link til forslag til kontoplan, som Jens Christian anvender.
9. Tilpasning af systemer.
   På virk.dk skal man registeres som arbejdsgiver, tilmelde sig ATP, moms, løn
   På skat.dk skal man tilpasse mons, skabe kontaktoplysninger og sikre viden om funktionalister som e-indkomst og skattekonto.
   På MitID Erhverv kan man tildele andre personer rettigheder.
   Sikre adgang til e-boks.

Skattefritagelse, jfr. §3, stk. 1., nr. 21.